Om

Mennesket i fokus

 

 

 

En tekst om Berit Kyeds billedverden.

 

De stirrer på os og vi stirrer på os selv.

Berit Kyeds altovervejende motiv er menneskekroppen. Menneskekroppen, ikke kun bogstaveligt talt klædt af til skindet, men også uden afværgende parader af nogen slags. Nøgent og sårbart, men også med et trodsigt livsmod i de intense øjne. Stærke, bange, eftertænksomme, vrede, afklarede. Mennesker.

 

Berit Kyeds malerier er udpræget ekspressive. Penselstrøgene er kraftfulde og lidenskabelige, på samme tid både stærke og sårbare som de mennesker, de former. Farven er også vigtig. Berit Kyed opererer med et gennemgående modsætningsforhold mellem blå og røde farver, medieret og holdt på plads af den grønne. En farvevirkning, der har to betydningslag. Det ene er den symbolske. Som hos så mange andre kunstnere gennem historien er den røde farve også for Berit Kyed kærlighedens og det udadvendte temperaments farve. Den blå derimod udtrykker indadvendthed, melankoli eller sorg, alt efter konteksten. Sat sammen indgår de to farver i en dialog, hvor skiftevis det ene aspekt eller det andet har overtaget. Et ansigt med nedadvendte øjne og læber registreres som udtrykkende afmagt og apati, en nøgen kvinde med kroppen i en dynamisk s-kurve er derimod spillevende og fuld af livsvilje. Spontant påførte røde streger, der iler over den adrætte krop, understreger kraftfuldheden, mens det førnævnte melankolske ansigt er på vej til at forsvinde ind i et altopslugende mørke.

 

Udover farvens symbolske værdi har den imidlertid også en ren kompositorisk. Malerierne skal hænge sammen, så der opstår en dynamisk balance mellem enkeltdelene. Hvis dette ikke er på plads, kan man have nok så meget på hjertet, for så forsvinder budskabet i teknisk inkompetence. Heldigvis forstår Berit Kyed kunsten at stykke et maleri sammen, så der fremkommer en sund og energisk dialog mellem lys og skygge, mellem stærkt ekspressive streger og roligt afsatte konturer, mellem linjeføring og farveflade og mellem kolde og varme farvetoner. Det lykkes faktisk i en sådan grad, at der er en meget stor variation i intensitet mellem de forskellige malerier. Nogle virker roligt mediterende, andre stærkt smertefulde og andre igen med et overskud af sanselig glæde.

 

Det er intensiteten og den store variation i registeret af menneskelige følelser, som er styrken i Berit Kyeds malerier. Vi genkender os selv. Genkender den sorg og smerte, apati og følelse af tab, vi alle har haft, men også den livsglæde og indre styrke, som gør, at livet trods alt, nu og til alle tider, går videre. Et dejligt maleri af et nøgent par, den stående mand med hånden på den siddende kvindes skulder, viser, hvad det er, der får det hele til at gå videre: kærligheden. Det er kærligheden, som overvinder alt. Et smukt og yderst relevant budskab.

 

Tom Jørgensen, redaktør af Kunstavisen, Bachelor i Kunsthistorie

Copyright © Berit Kyed 2015 All Rights Reserved - Layout by RM2.dk